Indlæg c

Formålet med dette indlæg er at blive klogere på, hvordan det er at studere asynkront i et online forløb.
Jeg har desværre ikke mulighed for at sidde på selve dagen og deltage, men jeg synes stadig er der er nogle frustrationer der melder sig, selv jeg ikke er underlagt nogle tidsfrister og på forhånd aftalte dialoger med peer.
Jeg er på dybt vand, og jeg har ikke redskaberne eller den tekniske snilde til at løse dem.
Jeg er så meget NOVICE og er i gang med learning by doing, og får større og større forståelse for mine elevernes frustrationer over opgaver jeg sætter dem til, som de ikke føler de kan løse på stående fod, uden ekstra, uddybende feedback - gerne ved eksplicitte eksempler.
Men jeg tror dog at jeg er kommet i mål med at tilføje min peers oplysninger, så hun kan komme ind på min blog, og samtidig har jeg fået skrevet tre indlæg - det har der bestemt været læring i:o)

Indlæg b

Som beskrevet i indlæg a, møder jeg, som undervise på PAU, forskellige læringsmæssige udfordringer i min undervisning.
En måde hvorpå man kan skabe en øget motivation er ved at inddrage digitale teknologier, som for mange unge, i forvejen er en del af deres hverdag, hvorfor de føler sig på hjemmebane.
Fællestræk ift. hvad det er teknologien skal kunne i mødekomme, er mange ting. Bl.a. den måde man kan interagere på hinanden på, ofte på en og samme gang. Desuden, mener jeg at en væsentlig faktor er, at de føler sig på hjemmebane betyder, at de har en forventning og en tro på egne evner til at kunne løfte opgaven - her er de "eksperter". På den måde bliver indholdet sekundært, men lærer selvom deres fokus er på mediet.
Ofte bruger jeg digitale teknologier som repetition på et emne. Det første jeg startede med var Kahoot. Jeg oplever at eleverne bliver optaget af det, og jeg har mulighed for at vente med næste spørgsmål, hvis der er noget jeg gerne vil knytte en kommentar til. Eleverne synes også det er sjovt selv at lave Kahoot for de andre i klassen, hvilket motivere eleverne til at være kreative og fordybe sig i emnet, på en helt anden måde.
For nylig er jeg begyndt at bruge Quizlet.com. Der er rigtig mange muligheder med dette program, da man kan vælge forskellige muligheder. Man indtaster på forhånd spørgsmål og svar og kan bl.a. sætte eleverne til at parre de forskellige "sæt" på den rigtige måde. Der er multiple choice og holdvis kan man sætte dem til at dyste sammen i hold, hvor alle er "tvunget" til at deltage, da de i samarbejdet finer de rigtige svar. Dette konkurrenceelement er noget der appellerer til langt størstedelen af mine elever. Samtidig er der ikke nogen der direkte bliver udstillet, da der er tale om en holdindsats.
Jeg oplever at dette har en positiv indvirkning på gruppearbejdet, da man er sammen på andre præmisser. Desuden er der også her mulighed for undervisningsdifferentiering, som jo er blevet så essentielt i dag.
Afslutningsvis kan jeg sige at jeg er meget positivt stemt overfor digitale teknologier og jeg glæder mig til at bruge det i min undervisning i endnu højere grad. Jeg kan mærke at eleverne fordyber sig på en helt anden måde, og de holder deres koncentration i længere tid. Dermed mener jeg at digitale teknologier har/kan have betydning for elevernes læringsprocesser i skolen.

Indlæg A

I forbindelse med opgave d. 1. feb. 2018
Knus Illeris har tre helt centrale dimensioner, når han taler om læring: Indholdsdimensionen, Drivkraftsdimensionen og samspilsdimensionen.
I min egen undervisningspraksis på PAU (den pædagogiske assistentuddannelse), kan jeg bruge hans dimensioner til at analyserer det der sker i mit undervisningsrum.
Både Illeris, Vygotsky og mange andre læringsteoretikere er enige om at læring er en social proces, og derfor finder læring sted i samspil med andre. På PAU vægter vi gruppearbejde højt, men vi ser også forskellige udfordringer med det. Ofte sætter jeg gruppearbejde i gang, når eleverne i faget "Bevægelse og Idræt", skal planlægge en bevægelsesaktivitet med resten af klassen, ud fra udvalgte parametre og ud fra veldefinerede mål. Det jeg oplever er, at de "stærke" elever ser de "mindre stærke" elever som en hæmsko, og deres tilstedeværelse kan gå ud over deres egen præstation og dermed bedømmelse. De "stærke" elever føler ofte at de ikke kan lære noget af et gruppearbejde, og tænker (desværre) ofte produkt fremfor proces.

Samspillet handler desuden også om den relation jeg, som underviser, har med eleverne. Det er min opfattelse, at det er mig som underviser, der har ansvaret at undervisningsrummet bliver et sted hvor alle kan deltage på lige fod, at der ikke er nogen dumme spørgsmål - alt i alt, at det er et trygt og rart rum at være i, uanset hvem man er. Dvs. at det er vigtigt at de også bliver tryg ved mig, min undervisningsmetode, og at de føler at de kan leve op til mine forventning til dem.
Af og til har jeg holdene allerede fra introdagene, og jeg oplever her, at det er meget nemmere for mig at lære dem at kende og dermed gøre undervisningen relevant og meningsfuld for dem.

Det meningsfulde ligger ifølge Illeris i tilegnelsesprocessen mellem drivkraft og indhold. Det er vigtigt at indholdet bliver meningsfuld og relevant for eleverne, hvis der skal finde læring sted. Det kræver at jeg hele tiden har den pædagogiske praksis for øje, så eleverne kan forstå at grunden til de i sundhedsfag skal lære hvordan man vasker hænder korrekt, er rigtig vigtigt for at de ikke selv bliver syge, eller at deres pædagogiske målgruppe ikke bliver syg.

Drivkraften er meget forskellig fra elev til elev, men afhænger selvfølgelig også af emnet og den personlige interesse. Jeg oplever desværre ofte at den drivkraft som eleverne er søgt ind på baggrund af, er ydre faktorer som, at elevernes primære (eller sekundære) omsorgspersoner synes at det er en god ide, at de påbegyndte uddannelsen. Hvis dette er den eneste årsag, ligger motivationen for læring og deltagelse selv sagt på et meget lille sted. Dette giver sig til kende i form af elever der ikke læser deres lektier og som meget ofte kommer for sent, og som har et højt fravær.
Desværre ser jeg også, at nogle elever ikke har opbakningen til uddannelsen hjemmefra, da forældre af og til er uforstående overfor hvorfor det er nødvendigt at tage en uddannelse for "at passe" børn.

I mit arbejde ser jeg således mange forskellige typer af læringsmæssige udfordringer hos eleverne, som kan knyttes til Illeris læringstrekant, og som man som underviser må forsøge at overkomme på bedste vis.